Børnefestuge 2019
Hvad er Børnefestugen i Albertslund?
Børnefestugen er en 36 år gammel tradition under mottoet "Institutioner gør noget sammen"
<<< Se mere i menuen
Se også 3 små filmklip som giver et indblik i Børnefestugen
www.youtube.com/watch?v=-e1wl9sGYcI&feature=youtu.be
http://www.provector.dk/showsingle.asp?epid="18290&iid="60"
http://www.provector.dk/showsingle.asp?epid="18289&iid="60
Børnefestugen er 3 dage i uge 25 hvor Stensmosen sammen med alle andre institutioner i Albertslund mødes på græsplanen ved bjerget i Kongsholmparken og forvandler denne til én stor teltlejr. Vi bor i telt, spiser bålmad og nyder lejrlivet. Huset på Stensmosevej er derfor helt lukket. Vi åbner på festpladsen kl 7.00 og lukker 16.45. Mandag og fredag er der personale på festpladsen der sætter lejr og og tager lejr ned. Derfor er der også færre voksne i huset i Stensmosen.
Festpladsen vil være fyldt af glade børn der viser andre børn hvad de kan. Der vil være boder hvor man kan prøve forskellige ting der passer til temaet og der vil være boder hvor man kan få fladbrød, gnaveben, pandekager m.m. På bjerget vil der være rollespil, i musikteltet kan man synge og danse med både musikskolen og børn der optræder for andre børn. Det berømte band ”Thormod og Trolle” kommer traditionen tro også og spiller igen i år til glæde for mange børn og voksne. Der vil også blive afholdt stort løb for alle de institutioner der har bygget sæbekassebiler. I Biblioteket kan man finde ro og hygge sig med en bog. Når de tre dage er gået og vi har leget og haft en masse gode oplevelser sammen, så slutter vi traditionen tro af med en flot fælles afslutningsceremoni.
For børnene (og faktisk også for os voksne) er det en stor oplevelse, at se sig som en del af et større fællesskab. At mødes i en dyst i tovtrækning mod andre børn og voksne. At møde sin bror, søster, ven eller nabo som går i en anden institution.
For børnehavebørnene vil oplevelsen naturligvis være anderledes end for de små vuggestuebørn, fordi mange aktiviteter er rettet mod deres aldersgruppe. Men det er vores erfaring, at vores små vuggestuebørn bliver meget optagede af alle de sansemæssige indtryk som de får, og når de er mættet af indtryk får de sig en lur i teltet eller i deres barnevogn.
Hermed 6 Stensmosetips til en god Børnefestuge:
1) Skriv Helenes telefonnummer på Jeres barns hånd:91 17 98 55.
2) Masser af ekstra tøj - og regntøj. (Tydeligt navn i alt tøj)
3) Husk både gummistøvler og sko/sandaler- græsset er vådt om morgenen
4) Tasken med ekstra tøj skal mærkes tydeligt med navn. - Ingen plastikposer af sikkerhedsmæssige årsager.
5) Giv Jeres barn solcreme på.
6) De første ture rundt på pladsen/ bjerget begynder allerede kl. 9.00. Så hvis I har mulighed for det, så kom inden da. Efter klokken 9 skal I muligvis rundt på pladsen og lede efter barnets gruppe.