Brandalarm 8. sep 2014
Brandalarmen gik pludselig i gang, lige efter frokost. Så gjaldt det om at få alle børn roligt ud på legepladsen, til bålstedet, hvor vi har opsamling. Nogle børn undrede sig over, at de måtte løbe ud uden sko på, én sad på wc og ville rigtig gerne nå at blive tørt inden han skulle ud og én blev ked af det men alle børn var rigtig dygtige til selv at komme ud af huset.
Da alle var samlet om bålpladsen blev der sunget og da beredskabsinspektøren kom var der stor ros til både børn og voksne. Mange af vuggestuebørnene var puttet i deres krybber og barnevogne så derfor var det ikke alle der opdagede, at vi holdt en uanmeldt brandøvelse.
Det viste sig, at det var brandmelderen i køkkenet der var gået i gang, da dages rugbrød var færdigbagt og skulle ud af ovnen.
Vi har et brandsystem der gør at hvis brandalarmen går, så kommer brandvæsnet automatisk - hvilket jo er meget betryggende. Så derfor brugte vi også anledningen til at komme op og se den store brandbil og børnehavebørnene fik også lov at se brandhjem, sprøjter osv.
Så alt i alt en god uanmeldt brandøvelse, hvor både børn og voksne handlede hensigtsmæssigt og fik øvet sig. Vis gerne børnene billeder og tal gerne med dem, så de kan fortælle om deres oplevelse.