Fødselsdage
Læs hvordan vi gør med fødselsdage i Stensmosen.
Fødselsdage
Husk at aftale hvordan barnet skal fejres med os i rigtig god tid.
Når barnet har fødselsdag, fejres barnet af vennerne fra fordybelsesgruppen.
I børnehaven er det ca. 12-15 børn og i vuggestuen er det ofte hele gruppen på samtlige 22 børn.
Nogle forældre i børnehaven vælger at invitere os hjem på besøg og det vil vi også rigtig gerne. For barnet er det ofte en rigtig god oplevelse at vise vennerne sit værelse og legetøj. Når vi bliver inviteret hjem, bliver vi ofte budt på frokost, men vi medbringer også gerne madpakker.
Hvis fødselsdagen fejres i Stensmosen, vælger de fleste forældre at tage lidt frugt, boller eller kage med. Vi deler ikke rosiner ud til vuggestuebørn, da det anbefales at begrænse mængden til én lille pakke om ugen til børn under 3 år på grund af svampesporer i rosiner. Hvis I ikke har mulighed for at tage noget med, som barnet kan dele ud, så sørger vi for det. I skal bare aftale med personalet, hvordan I ønsker det.
Men hvad enten vi er på besøg hjemme eller holder fødselsdag her i Stensmosen, så er det vigtigste, at barnet får en god dag og oplever at blive fejret.
Vi begrænser mængden af søde sager
I samarbejde med bestyrelsen er vi blevet enige om at begrænse mængden af slik, søde sager og tilsætningsstoffer til børnene. Derfor opfordrer vi til, at der til fødselsdage bliver tænkt i alternativer, som for eksempel lækre frugtspyd eller lignende. Ligeledes opfordrer vi til, at forældre kun medbringer 1 sød ting til fødselsdage, som for eksempel 1 stykke kage, 1 stykke is eller 1 flødebolle pr. barn.
Find eventuelt inspiration på internettet.